Info 10.4 kl. 9:23!

Driftsforstyrrelser ifm. Ry/Gl. Rye Varmeværks gravearbejde: Det gravearbejde, som Ry/Gl. Rye Varmeværk laver igennem Gl. Rye i disse uger, kan desværre give nogle forstyrrelser og afbrydelser i vores vandforsyning. Det er desværre ikke muligt for varmeværket at give os besked på forhånd, så forstyrrelserne kan opstå pludseligt. Derfor valgte vi i forgårs at lave et forvarsel på vores hjemmeside og på Facebook om, at der kan opstå disse pludselige forstyrrelser fra i går torsdag. d. 11.4.2024 og forventeligt 4 uger frem. Vi ville ønske, vi kunne være mere konkrete. Og vi sørger for at sende SMS-beskeder til de berørte vejes forbrugere i det tilfælde, hvor vi kan nå at reagere med information. Skulle du og din familie komme i den situation, at I mangler vand, kan I altid hente vand på vandværket efter forudgående aftale med vandværkspasser Bent på vagttelefon 8689 8930.

Er de sorte partikler i vandet efter driftsforstyrrelser farlige?

Nej, det er de ikke. De er aflejringer fra jern og mangan, og disse stoffer er ikke sundhedsskadelige.

Hvorfor kommer de sorte partikler?

Ved driftsforstyrrelser som fx strømudfald falder trykket på ledningsnettet. Når trykket kommer tilbage, kan der blive løsrevet sorte partikler, der har været aflejret i rørene og vore installationer.

De sorte partikler er aflejringer fra jern og mangan, og disse stoffer er ikke sundhedsskadelige.

Hvordan kommer jeg af med dem?

Vi er blevet spurgt, om værket kan skylle ledningsnettet igennem. Det er desværre ikke muligt, idet aflejringerne sidder ude i installationerne hos den enkelte forbruger.

Den eneste måde at komme af med partiklerne på, er at lade vandet løbe (fx fra en udendørs hane), til det er rent igen. Og vi anbefaler, at man efterfølgende renser filtre på vaskemaskine, opvaskemaskine, blandingsbatterier og andre installationer i huset, der har vandfiltre.

Andre årsager til lavt tryk

Der kan også være andre årsager til lavt tryk end partikler i vandet fra vandværket: Mangler der fx tryk på den varme vand, eller er det ikke varmt nok, kan der være et filter ved røret, hvor det varme vand kommer ind, der skal renses.

glryevandvaerk.jpg