Info 10.4 kl. 9:23!

Driftsforstyrrelser ifm. Ry/Gl. Rye Varmeværks gravearbejde: Det gravearbejde, som Ry/Gl. Rye Varmeværk laver igennem Gl. Rye i disse uger, kan desværre give nogle forstyrrelser og afbrydelser i vores vandforsyning. Det er desværre ikke muligt for varmeværket at give os besked på forhånd, så forstyrrelserne kan opstå pludseligt. Derfor valgte vi i forgårs at lave et forvarsel på vores hjemmeside og på Facebook om, at der kan opstå disse pludselige forstyrrelser fra i går torsdag. d. 11.4.2024 og forventeligt 4 uger frem. Vi ville ønske, vi kunne være mere konkrete. Og vi sørger for at sende SMS-beskeder til de berørte vejes forbrugere i det tilfælde, hvor vi kan nå at reagere med information. Skulle du og din familie komme i den situation, at I mangler vand, kan I altid hente vand på vandværket efter forudgående aftale med vandværkspasser Bent på vagttelefon 8689 8930.

6.11.2018:

Manglende vand/driftsnedbrud den 1. weekend i november

Vi giver her en forklaring på, hvorfor der var manglende vand/driftsnedbrud den 1. weekend i november.

Årsagen til den manglende vand skyldes, at der er kommet luft ind ved indtaget til pumperne. Når der er for megen luft i vandet kan pumperne ikke køre og der kan ikke holdes den nødvendige tryk på systemet.

Vores Servicetekniker forklarer, at det er et kendt problem og kan forekomme periodevis. Grunden til, at det tog relativt lang tid for at få vandet og tryk på systemet igen er, at pumperne skal udluftes, og trykket skulle bygges langsomt op igen.

Dagen efter var der servicetekniker på igen for at finjustere pumperne og for at klarlægge årsagen til hændelsen. Problemet kan sandsynligvis skyldes en luftblæser, og der udskiftes komponenter på den snarest muligt. 

Vi beklager naturligvis de gener, det har medført.  

På vegne af vandværkets bestyrelse 

glryevandvaerk.jpg