16.3.2021:
Vi er opmærksomme på, at der i disse uger periodevis er ret store mængder af sort vand nogle steder i ledningerne. Det er mangan og er uskadeligt.
Det er opstået, efter at ledningsnettet har stået uden tryk ifm. opkoblingen til det nye anlæg for to uger siden, og ved stort forbrug, som der typisk er i weekenderne, kan der ske løsrivelser efterfølgende.
Vi ved desværre ikke, hvor lang tid det vil stå på endnu, men vi forventer fænomenet vil klinge af i løbet af de næste 14 dage. Vi har i vores FAQ en vejledning til, hvad man kan gøre:
Vi har overvejet at rense rørene, men det vil ikke have den nødvendige effekt idet den største koncentration af det sorte ligger fra stikledningen og ind i huset.
Vi beklager hændelserne, hvis omfang desværre er usædvanligt stort og derfor er kommet bag på os.
På vegne af vandværket,
Steffen Lauridsen, formand